Nyheder

Motionist-træning:

Motionisttræningen i BST henvender sig til spillere, der ikke er tilknyttet et specifikt hold eller deltager i motionistkampe, men som ønsker at udvikle deres tennisspil gennem træning. Tilbuddet er både for spillere, der gerne vil forbedre deres tekniske færdigheder, og for dem, der ønsker at lære tennis helt fra bunden.

Træningen består af en kombination af teknik, bevægelse, forskellige spiløvelser og grundlæggende indlæring af tennis. Formålet er at skabe et træningstilbud, hvor spillere på forskellige niveauer kan udvikle sig og blive bedre til sporten.

Cheftræner Thomas Rosenmejer samt trænerne Emilie Rosenmejer og Carsten Pagh står for planlægning og afvikling af træningen. Trænerne forsøger så vidt muligt at dække ind for hinanden ved fravær eller finde alternative løsninger, så træningen kan gennemføres hver uge.

I udendørssæsonen udbydes og planlægges træningen på baggrund af efterspørgslen på træningstimer. Det tilstræbes, at der maksimalt er seks spillere pr. træner for at sikre gode muligheder for individuel vejledning og udvikling. Afhængigt af sæsonen tilbydes der enten én eller to ugentlige træninger.

I indendørssæsonen foregår træningen om søndagen på én bane. Der er skiftende trænere og træningstider.

I ferieperioder er der som udgangspunkt selvtræning, men hvis en træner har mulighed for det, kan der også tilbydes almindelig træning.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer